Hjem - Lions Aabybro

Menu

Er jeg en Lion

Ofte ser man en gruppe mennesker, som går rundt og hjælper byerne i gamle Aabybro Kommune med forskellige gøre mål. De ser ud til at have noget vigtigt for, selv om de helt sikkert også hygger sig med det sociale fællesskab. 
Jeg spurgte en dag en af dem hvad de havde for. Svaret lød promte WE SERVE! for at Lions Klub Aabybro kan hjælpe andre. Jeg synes det lød spændende og så hyggeligt ud, men hvordan ved jeg, om jeg er en Lion?

Når du er Lion, er det først og fremmest fordi du har lyst til at gøre en forskel og gøre noget for andre.

Når du er Lion, er du med i et stærkt netværk i dit lokalområde, hvor du deltager i spændende pengegivende aktiviteter. 

Når du er Lion, er du med i et godt socialt fællesskab, der ikke kun begrænser sig til klubben, men også på tværs af grænser og giver gode og livslange venskaber.

Når du er Lion, får du unikke oplevelser, som du kun får, fordi du er Lion. F.eks at komme bag facaderne på mange spændende virksomheder i lokalområdet.

Når du er Lion, får du mulighed for at høre og opleve spændende og givende foredrag.

Når du er Lion, får du mulighed for at deltage i gode og anvendelige uddannelser.

Når du er Lion, bliver du medlem af noget større. Lions er en verdensomspændende humanitær hjælpeorganisation med 1,4 mio. medlemmer på verdensplan.

Når du er Lion, kan du vælge at engagere dig på lokalt plan, på distriktsplan, på landsplan eller internationalt.

Har du også fået lyst til at være en Lion, så kontakt præsidenten.  


LIONS - VI GØR NOGET FOR ANDRE

Følg Lions